Middelfart Sparekasse søger en Data Engineer med speciale i cloud-arkitektur

Vil du være med til at bygge næste generation af Middelfart Sparekasses dataplatform?

Middelfart Sparekasse søger en Data Engineer med speciale i cloud-arkitektur

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Middelfart Sparekasse står foran et markant teknologisk løft af deres data- og BI-platform. Sparekassen skal bevæge sig fra en traditionel on-prem-løsning til en moderne cloudbaseret dataplatform, der kan danne fundament for bedre BI, mere effektiv og bredere anvendelse af data samt nye muligheder med Power Platform og Copilot.

Derfor søger Middelfart Sparekasse en Data Engineer, som både kan arbejde med de eksisterende løsninger og har lyst til at være med til at designe fremtidens dataplatform.

Du behøver ikke kende alle teknologierne fra dag ét, men du skal have erfaring med opbygning af cloudmiljøer, data og Microsofts økosystem.

Om jobbet

Du bliver en del af Middelfart Sparekasses IT-udviklingsteam, hvor medarbejderne arbejder tæt sammen om løsninger, der har direkte betydning for både kunder og kolleger.

En af dine vigtigste opgaver bliver at bidrage til opbygningen af sparekassens nye cloudbaserede dataarkitektur.

Middelfart Sparekasse ønsker ikke blot at flytte de eksisterende løsninger til skyen, men at udnytte mulighederne i cloud til at gentænke arbejdet med data, integrationer, BI og automatisering.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Design og udvikling af Middelfart Sparekasses kommende cloudbaserede datawarehouse/dataplatform
  • Datamodellering, transformation og etablering af robuste datapipelines
  • Videreudvikling af sparekassens Power BI-platform og datagrundlaget til moderne BI og rapportering i cloud
  • Integration og udveksling af data mellem interne og eksterne systemer
  • Datafundamentet til løsninger bygget på Microsoft Power Platform
  • At undersøge og udnytte mulighederne, som Copilot og AI giver i samspillet mellem data, analyse og forretningsprocesser
  • Omsætning af forretningens behov til konkrete og skalerbare dataløsninger
  • Versionsstyring, deployment og opgavestyring via Git og Azure DevOps
  • Drift, optimering og videreudvikling af eksisterende løsninger (on-prem SQL Server, SSIS og Power BI), mens den nye platform bygges

Hvem er du?

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste for Middelfart Sparekasse. Du kan være datamatiker, datalog, Data Engineer, dataplatformsarkitekt eller have opbygget dine kompetencer på anden vis.

Det vigtigste er, at data er dit fag, og at du motiveres af at få data til at hænge sammen og skabe værdi.

Middelfart Sparekasse forventer, at du har erfaring med de fleste af følgende områder:

  • Microsoft SQL Server og gerne SSIS
  • Cloudbaseret data engineering, gerne i Microsofts univers
  • Power BI, DAX og semantiske datamodeller
  • Azure Data Factory eller tilsvarende teknologier
  • Git, CI/CD og Azure DevOps
  • API'er og integration mellem forskellige datakilder
  • Microsoft Power Platform

Har du arbejdet med Microsoft Fabric, Azure Data Services, Copilot eller AI-relaterede teknologier, er det en fordel, men det er ikke et krav, at du har erfaring med det hele.

Det vigtigste er, at du har et solidt teknisk fundament og lyst til at lære nyt samt udfordre de eksisterende arbejdsgange.

Hvorfor Middelfart Sparekasse?

Middelfart Sparekasse har 650 medarbejdere fordelt på 21 lokationer.

Din daglige arbejdsplads bliver på hovedsædet i Middelfart, hvor du bliver en del af IT-afdelingen med i alt 21 IT-kolleger i et stærkt fagligt miljø.

På hovedsædet kommer du tæt på både teknologien og de mennesker, der bruger løsningerne i hverdagen.

Interesseret?

Send din ansøgning senest den 16. november 2026, men gerne før, da Middelfart Sparekasse afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

IT-chef Jacob Lindkvist på 30 90 75 58

HR-direktør Helle Lund Gregersen på 27 90 05 47.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 16.11.2026
Calendar Icon
Virksomhedens navn Middelfart Sparekasse
Location Icon
Adresse Havnegade 21, 5500, Middelfart
Calendar Icon
Kontaktperson Heidi Flint Knudsen
Email Icon
Email hfk@midspar.dk
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Havnegade 21, 5500, Middelfart

Se større kort